Der findes mange betegnelser for lændesmerter, nogle af de kendte er hekseskud, lændehold, lumbago, låsning i lænden eller hold i ryggen. Mange beskriver at det føles som om noget er gledet ud og trykker på en nerve, eller at en nerve er kommet i klemme.

Ofte er det en kombination af flere ting bestående af leddene i ryggen som er blevet overbelastet og muskulaturen, som er blevet overspændt. Under alle omstændigheder kan det gøre djævelsk ondt.
Ny forskning fra Karolinska Instituttet i Sverige viser, at personer med kroniske lænderygproblemer, har færre dage med smerter i lænden, hvis de bliver tilset af en kiropraktor med jævne mellemrum. Andre studier har vist, at kiropraktik er en effektiv måde at behandle akut opstået lændesmerter.
Smerter i lænden? Læs med her og forstå dine smerter
På dette link kan du læse Region Sjællands gennemgang af, hvorfor lændesmerter opstår, og hvordan du bedst forstår dine symptomer. Materialet giver et fagligt, letforståeligt overblik over årsager og typiske forløb.